Kaffe
HVAD ER KAFFE ??

 
Begreber som Speciality Coffee, 100 % ren Arabica, estate-, kvalitets-, royal- og gourmetkaffe m.fl. florerer i flæng på det danske kaffemarked. Alle disse begreber og tillægsord har kun én fælles funktion – nemlig at overbevise forbrugeren om, at dette er ”den ægte vare”.
Som regel ledsages de flotte ord også af et tilsvarende højtflyvende prisniveau.
Der er stor fokus på eksklusive kaffer og folk er generelt villige til at betale mere for at få noget , der er bedre end gennemsnitsskaffen. Men med alle disse mere eller mindre korrekte kvalitetsbetegnelser, er der ikke noget at sige til, at mange mennesker bliver forvirrede og ofte ender med en dyrt købt, men skuffende kaffeoplevelse.

På trods af, at vi danskere er storforbrugere af kaffe, er det forbløffende lidt vi ved om denne drik.
Der er næsten uendelig mange faktorer, der påvirker kaffens pris og kvalitet. Mange af disse faktorer gør sig gældende på mange forskellige led i processen fra kaffebær til færdig kop kaffe.
Det vil vi gerne råde bod på, det er derfor denne sides formål, at give forbrugeren en større grad af viden om kaffe. Jo mere man ved, desto lettere er det at finde den helt rigtige kaffe.
Lad os starte med selve kaffebusken

SE MERE PÅ WWW.KAFFESELSKABET.DK